Ord kan være som kulstøv
Charcoal betyder kul og er et billede på skriften og selve det at skrive. Grafit dannes af kulstoffer og er det, vi skriver med til dagligt i vores blyanter. Men kul optræder også som et let og porøst materiale, som man godt kan skrive med, men som let gnidres ud og viskes sammen, hvorefter det forsvinder som kulstøv.
Nogle gange er ord som kulstøv – porøse og let udviskelige. Det er ord, som ikke sætter aftryk, som ikke har den ønskede effekt og som derfor heller ikke huskes.
Faktaboks: Ordet grafit kommer fra det græske graphein og betyder at skrive.
Ord kan lyse
Hårdpresset kul bliver til det, vi kalder diamanter. Diamanter er ubetvingelige – det er det hårdeste materiale på jorden. Ord kan også være ubetvingelige og samtidigt lyse op som diamanter. Når diamanter værdisættes, benytter man ofte de 5 C’er:
Carat
Clarity
Colour
Cut
Confidence